Grøn strøm

Miljø


For at nedbringe CO2 udslippet er det nødvendigt, at den enkelte forbruger tager et medansvar for fremtiden ved at handle miljørigtigt i hverdagen. Over halvdelen af det samlede CO2 udslip kommer fra produktion af energi.

En af måderne er at bruge grøn strøm fra vindmøller. Hver person i Danmark bruger gennemsnitligt 1.500 kWh/år i parcelhuse og 1.170 kWh/år i lejligheder.

Ved køb af almindelig elektricitet udledes 0,5 ton CO2 for hver 1.000 kWh og et helt ton CO2, hvis strømmen udelukkende kommer fra kulfyrede værker. Elektricitet produceret af vindmøller medfører ikke udledning af drivhusgasser som f.eks. CO2 og giver ingen partikelforurening i luften.

Som forbruger kan man derfor reducere sin miljøbelastning af elforbruget markant.

Det betyder, at investeringer i vindmøller i sidste ende afhænger af forbrugernes efterspørgsel efter grøn strøm og har betydning for, at vindkraftens økonomiske rammer forbedres og resulterer i mere vindkraft end ellers.