http://www.vindenergi.dk
Hjem Udskriv side Download English version

Fradrag for negative priser


På december afregningen er der tilføjet en ny linje kaldet ”fradrag for negativ spotpris”. Alle, der er på spotafregning og ikke er tilmeldt systemet med centralt start og stop, får dette fradrag. Vi har valgt at synliggøre effekten af den negative spotpris, så man kan se priseffekten på månedsafregningen.

I december 2009 var der i Vestdanmark 8 timer med negative priser mellem -24 øre/kWh og -89 øre/kWh. Den månedlige gennemsnitspris inklusive disse timer er 25,2 øre/kWh. Udelades disse timer (både produktion og priser) i gennemsnitsberegningen, bliver den gennemsnitlige elpris derimod 27,5 øre/kWh, da timerne med negative priser ikke tæller med i dette gennemsnit. Forskellen på de 2 priser (med og uden negative priser) er 2,3 øre/kWh.

Alle vindmøller på spotafregning starter ud fra en månedspris på 27,5 øre/kWh. For vindmøller som ikke er udstyret med fjernstop fradrages 2,3 øre/kWh, så de netto får de 25,2 øre/kWh.


Eksempel på vindmølle uden stop.

 

 

kWh

Øre/kWh

Kr.

Afregningspris

83.000

27,5

22.825

Fradrag for negativ pris

 

  -2,3

-1,909

Netto

 

25,2

20.916



Eksempel på vindmølle, der er blevet stoppet gennem det centrale styringssystem.

 

kWh

Øre/kWh

Kr.

Afregningspris

80.000

27,5

22.000

 

 

 

 

Netto

 

27,5

22.000



Vindmøllen, der har været standset, har som følge heraf produceret færre kWh i måneden, men får alligevel en afregning, der er 1.084 kr. højere. Som følge af, at vindmøllen har været stoppet i nogle timer, reduceres pristillægget fra Energinet.dk med 10 øre (da prisen er under 26 øre i december betales fuldt pristillæg). Det mistede pristillæg for december udgør 300 kr. ved et produktionstab på 3.000 kWh.

Vindmøllen, der har været standset ved negative priser under -10 øre/kWh, har således tjent 1.084 - 300 = 784 kr.

Vindmøller, der ikke har været stoppet kan ikke direkte ud fra afregningen se, hvor mange kroner de er gået glip af ved ikke at være tilsluttet systemet med start og stop, men alene se de negative prisers effekt på den gennemsnitlige elpris. Det er svært at beregne, hvor meget der præcist ville være tjent, da det afhænger af, hvor meget vindmøllen producerede i de pågældende timer samt af månedens pristillæg.


Nedenstående eksempel viser, hvordan afregningen for en vindmølle hos Vindenergi Danmark kommer til at se ud, når negative priser indtræffer.

Der er tilføjet en ekstra linje på bilaget, som viser totalbeløbet for de timer, hvor prisen har været negativ.



OBS. Fiktivt bilag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk