http://www.vindenergi.dk
Hjem Udskriv side Download English version
Dummy

Minimumspris

Med denne afregningsform kan vindmølleejere sikre en minimumspris i en periode og samtidig drage fordel af en stigning i den månedlige spotpris.



 


Målgruppe

Produktet er relevant for ejere af vindmøller, der enten er omfattet af Energinet.dk's støtteordning på fast 25 øre/KWh, eller er uden for Energinet.dk's støtteordninger, eksempelvis vindmøller over 20 år.



Produktbeskrivelse

Minimumspris sikrer vindmølleejeren en minimumsafregningspris samtidig med, at vindmølleejeren får 50 % af eventuelle spotprisstigninger over minimumsprisen. Således modtager vindmølleejeren altid minimum den aftalt minimumspris uanset niveauet på den månedlige spotpris.

Modsat fastpris får vindmølleejeren også fordel af stigninger i den månedlige spotpris over minimumsprisen.




Højeste og mindste afregning

Højeste afregning: Den aftalte minimumspris plus 0,5 øre/kWh for hver øre den månedlige spotpris overstiger den aftalte minimumspris.1,2
Mindste afregning: Den aftalte minimumspris. 1,2

 



Illustration: Minimumspris

 

 

Den stiplede linje illustrerer afregningsprisen for en vindmølle med en standard spotaftale, mens den markerede linje er afregningsprisen med en aftalt Minimumspris.





Afregning

Nedenfor er det illustreret, hvordan afregningsprisen på Minimumspris (aftalt på 29 øre/kWh) ser ud for forskellige månedlige spotpriser. Til illustration er afregningen på en standard spotaftale medtaget med henblik på at illustrere forskellene imellem de to produkter.



Hvis minimumsprisen aftales til eksempelvis 29 øre/kWh får vindmølleejeren 0,5 øre for hver øre/kWh den månedlige spotpris overstiger 29 øre/KWh. Det vil sige, hvis den månedlige spotpris kommer ud i 37 øre/KWh, modtages en afregningspris på 29+0,5*(37-29) = 33 øre/KWh.

 



Afregning af øvrige omkostninger og tillæg

Minimumspris fradrages omkostninger til balance, nettarif og administration. Fra Energinet.dk udbetales ud over pristillægget også kompensation for balanceansvar på 2,3 øre/kWh.




Volumenfleksibilitet

Der ydes fuld volumenfleksibilitet for afregning med Minimumspris. Det vil sige, at den aftalte afregning gælder for samtlige kWh vindmøllen leverer i den aftalte periode. Udsving i vindår og midlertidige stop er omfattet af denne volumenfleksibilitet.

Nedtagning af vindmøllen er dog ikke omfattet af volumenfleksibilitet. Er Minimumsprisen ikke tilbagekøbt på nedtagningstidspunktet, så vindmøllen afregnes spot på dette tidspunkt, vil Minimumsprisen automatisk blive tilbagekøbt af Vindenergi Danmark og differencen afregnet vindmølleejeren.



Tilbagekøb

Minimumspris kan til enhver tid tilbagekøbes, såfremt dette ønskes.





Noter

1. Såfremt møllen er berettiget til Energinet.dk's tilskud på 25 øre/KWh udbetales tilskuddet oveni betalingerne fra Minimumspris. Tilskuddet udbetales af Energinet.dk, mens afregningen på produktionen udbetales af Vindenergi Danmark.

2. Minimumsprisen ændrer sig hver dag. Se Vindenergi Danmarks e-handelssystem for seneste opdaterede handelspris. De 29 øre/kWh i tabellen er et eksempel.

 

 

Bemærk: Der tages forbehold for mindre afvigelser mellem Vindenergi Danmarks månedlige spotpris og den vindvægtede spotpris som Energinet.dks benytter til beregning af det månedlige pristillæg.

 

Luk