Vindkraft på markedsvilkår - fast eller variabel afregning
Onsdag den 14. november 2007 afholdt Vindenergi Danmark et seminar omkring muligheden for fast pris ved afregning af vindmøller på markedsvilkår.
Interessen var stor med en deltagelse på ca. 135 deltagere.
Vi havde inviteret Jørgen Abildgaard fra ECON, som talte om forventninger til den langsigtede prisudvikling, herunder betydning af CO2 kvoter og udbygning af vindkraft.
Derefter havde Henrik Bie Jensen fra Jyske Bank et indlæg omkring kreditvurdering, betydning af afregningspris og finansiel risiko.
Efter kaffepausen talte Bo Lynge Rydahl fra Nordjysk Elhandel om beregning af risiko og finansiel afdækning som baggrund for, at Vindenergi Danmark nu kan tilbyde fastpris på afregning af produktionen fra vindmøller, som er ude af overgangsordningen.
Niels Dupont rundede seminaret af ved at præsentere Vindenergi Danmarks nye e-handelssystem.
Interesserede vindmølleejere skal indgå en e-handelsaftale med Vindenergi Danmark for at kunne prissikre. I den forbindelse accepterer man de almindelige betingelser for e-handel.
Ring for yderligere information på telefon 7632 1919.
